Anahi, Claudia, Matthias’ mor, samt Gabriel.
Matthias!
Faetter Gabriel
Toemmermand og madlavning
Cynthia laver tortillas efter at vaere blevet instrueret i ikke at putte olie paa panden.
Faetter, Tante, Onkel, Tante, Tante, Onkel… Dürum til hele familien. Foerst 7 mennesker, saa maks 10 og til sidst maatte Cynthia indroemme at der faktisk var 16 jeg skulle lave mad til.
Tiwanaku
Foran Solporten sammen med de danske gutter
Mit vaerelse i El Alto
Saa er der to uger tilbage. Vi er alle tre parate til at tage videre. De fem nye frivillige er kommet. Danseworkshoppen koerer stadig, med en bolivianer og 6 frivillige som elever. Ja frivillige underviser frivillige, men sjovt er det… D. 17. feb gaar det loes med danseopvisning, og det ser ud som om Sigrid og jeg er noedt til at deltage for at fylde scenen ud. Sedeges skulle have vaeret aabnet d. 6. feb, men kan vidst ikke helt faa bestyrelsen samlet. Og saa kan man ikke aabne. Men midt i frustrationer, udfordringer, bolivianere, tid, kedsomhed, nye venner, gamle venner som bliver endnu bedre venner, familiekomsammen paa spansk, thesito, kolde bade, haarde loebeture, cafesito, babypasning og babygylp, refresco, ris, ris og mere ris, koed og broed, Compa, teater, hola og buenos dias, maling, projekter og haardt arbejde kommer jeg til at savne min base og mit arbejde her i El Alto.
El Alto. Et omraade saa udefinerbart. En labyrint af gader og en uigennemtraengelig skov af mennesker, minibusser og markeder der ligger som en varmedunk omkring La Paz. De bygger ud i det uendelige altiplano, El Alto vokser og vokser. Til tider foeles det som om at det er dette pulserende virvar af et omraade der er stiladset under La Paz, og holder storbyen i dalen oppe. Hvis der gaar hul paa varmedunken vil El Alto oversvoemme den dalen, og mens de sidste genlyde af globaliseret kultur skriger, flyder de indfoedte kvinder og maend rundt paa de jakkesaet og normer der har kostet dem saa meget socialt.
Tre volontoer amigos i Shoppingcenter
Fantastisk indlæg, lækre billeder og en meningsfuld kulmination! Fedt at det sidste du viser fra El Alto bliver familien og værelset, og hvor ser det lækkert ud med de durum
Indlægget er ikke kommet i mail indbakke, så måske skal du skrive at det er oppe, ellers ser folk det nok når de stroller forbi, eller næste kapitel er oppe 
Glæder mig til at se dig!
Hej Ollie. Hvilken poesi du har med dig i både billeder og ord, det er så fint beskrevet, alt hvad du oplever. Vi rejser stadig med dig!!! Og så er jeg rigtig glad for at se, at du har et Frida Kaldo billede på din væg i værelset.
10000KH mormorfar
Hola Villa!
) Hils din værtsfamilie fra os, og sig tak for at de har taget sig godt af dig. Forstår godt at I er ved at være klar til at rejse videre efterhånden som I frivillige kommer til at være der i lidt rigelige mængder og overdøver folkloren og måske også kulturen? Men I har sikkert fået meget mere med jer end I lige nu ved. (En rigtig mor-bemærkning 
) Knus fra mor
Nej hvor sjovt at se billeder fra din værtsfamilie, dit værelse (er det større end det herhjemme?
Jeg skal nok hilse dem fra jer
Mit vaerelse er lidt stoerre end derhjemme, men der til gengaeld heller ingen isolering… 
saa er der kun en uge tilbage! Idag skal vi vaere med til noget karavane for at promovere Compa i El Alto. Skal rende rundt med en hulahop ring 
Knus Villa
Hej Ollie! Så er det langt om længe gået op for mig (jeg er jo ikke så hurtig mere), at det er Lana Del Rey`s sang “Born 2 Die”, du henviser til i dine spøjse overskrifter. Det er en fantastisk sang, og det glæder mig, at du kan overføre poesien fra den til alle vi andre på din helt egen måde. Håber, du ikke falder i hulahopringen! 1000 KH mormorfar