Vand

Iguassu vandfaldene set fra den brasilienske side

Panorama udsigt over den argentinske side

Vi sniger os ned af bakken, langsomt, og prøver at fange et glimt mellem den tætte skov. Pludselig ser vi rækken af 275 vandfald, på den anden side, langt væk. Vi betragter dem, stumme, men føler alligevel lidt at der er en glasrude mellem os og dem, vi kan ikke rigtig fornemme dem. Vi bevæger os med rolige skridt ud på broen der ligger ovenpå et af vandfaldene. Bliver drivvåde og råber højt, for larmen og regnen er overdøvende. Det var flot ja, men var det virkelig det hele? Vores guide, Guillermo, forklarer at at se den brasilienske side af faldene, er lidt ligesom at se en film. Men at se den argentinske side, er som at være med i filmen. Dagen efter, får vi et kort stukket i hånden, og sukker lykkeligt da vi ser at det er på spansk og ikke portugisisk. Upper trail, lower trail, high upper trail, lower low trail… Vi regner med at bruge 6 timer på den argentinske side.

Devil’s throat

Pelikanen flyver tæt forbi mit øre med et hviskende sus, der får mig til at vende mig i en hurtig drejning. Men der er ingen bag mig. Jeg kigger frem og ser fuglens vingefang forsvinde ud over afgrunden. Jeg griber fat om gelænderet og læner mig forsigtigt ud, mit hår fanges af vandfaldets vind og bliver hurtigt gennemblødt af støvregn. Her er så grønt, og her så meget vand. Hopper forsigtigt fra sten til sten, kigger ikke ud, hører kun vandets brusen. Jeg kigger rundt om klippen, og ser endnu en klippevæg der overfaldes af kaskader af vand. Jeg trækker vejret dybt, puster brystet op, åbner mine arme og vender håndfladerne mod jorden. Tager mod til mig, og løber. Prøver at indhente pelikanen, og som jeg mærker vinden under mig og vandet over mig, kan jeg ud af øjenkrogen se at den flyver lige ved siden af mig. Hvis der findes et paradis føles det sådan her, og ligner Iguassu.

Palermo, Mi Amor

Libros del pasajero… Min yndlings bog-cafe i omraadet Palermo i Buenos Aires.

Kaempe malleri hos Malba, Moderne Latinamerikansk kunstmuseum

Mit hjem for et par dage.. Hotel Carsson

Den japanske have, en af Palermos parker

Cafe cortado. Argentinsk kaffe kultur! et shot espresso med en lille bitte smule maelk.

Buenos Aires’ skandinaviske restaurent i Palermo. Olsen og Oe’et, to meget danske ting bliver sat sammen, og det bliver knapt saa dansk.

Levende baenk paa Malba

Blinis paa Olsen

Der er ikke uden grund at Buenos Aires bliver kaldt Sydamerikas ‘Paris’.. Men selvom Buenos Aires til forveksling kunne ligne en europaeisk storby, har argentinerne saa individuel en kultur at man ikke et oejeblik er i tvivl om at denne her by har sydamerikansk charme og sin helt egen maade at goere tingene paa. De spiser kager til morgenmad, og drikker espresso. En stor del af befolkningen er italienere, hvilket kan hoeres… isaer hos maendene. Kvinderne er hoeje, slanke og ufatteligt smukke. Der er mennesker over alt. Paa alle gader vrimler det i storbyen, dog foerst efter kl 12. Man spiser billigt paa restauranter, men bliver grint af hvis man drukker op inden kl 22 og forventer at faa aftensmad. Hele ens doegnrytme er vendt paa hovedet. Mad og vin kl 23, kl 2 aabner barer og diskoteker, kl 3.30 er de fyldte med byens unge, kl 8 slutter festen tidligst, og dagstimerne er paa ingen maade dedikeret til nogen bestemt aktivitet.

Og så er der Palermo. Buenos Aires har mange områder, alle med hver sin charme, men hvis man falder i snak med en argentiner, en turist, backpacker eller bedstefaren der sidder og drikker mate på en af bænkene i byen bliver der næsten med hvisken spurgt om man har været i Palermo. Et virvar af liv, unge og by. Utallige restauranter, træer, sprudlende parker, museumer, små butikker, caféer, og ikke mindst barer og clubs.. Palermo er en perle, og formår på mystisk vis at fortrylle alle der kommer forbi.

;

Better Days

Avenida 9 de Julio, (engang) verdens bredeste vej

Farvestraalende huse i arbejder-omraadet, La Boca.

En labyrint af smaa huse der fungerer som kirkegaard i Recoleta.

La bomba de tiempo! Brasiliensk inspireret trommeshow

El Alteneo. Et gammelt teater der nu fungerer som storslaaet bogbutik.

Koed, koed, koed… Argentinske steaks og roedvin.

En af de 30 demonstrationer der finder sted hver uge. Denne markerede den sidste dag med diktatur i Argentina.

Autentisk tango undervisning paa El Catedral.

Med forventningsfulde skridt, fedtet haar og min kaempe rygsaek paa slaeb griber jeg fat om de guldbelagte doerhaandtag ind til Hotel Carsson. Det fire stjernede hotel hvorfra min tur mod Iguazu vandfaldene og derefter Brasilien starter fra. Efter et helt igennem beskidt og ganske frastoedende hostel-ophold, er det intet mindre end overvaeldende at vaagne op efter 9 timers uforstyrret soevn i eget vaerelse til lyden af ingenting. Jeg springer veloplagt ned af trapperne til receptionen for at faa morgenmad, men stopper brat paa sidste trin. Stemmerne fra en gruppe stiger langsomt op til mig… Er det dansk? Jeg kigger rundt om hjoernet. Der staar en gruppe middelaldrende som tvivlsomt godt kunne ligne nogle fra DK. De staar alle to og to sammen, mand og dame. Som jeg gaar bag om gruppen hoerer jeg en mand der ser mindre irriteret ud, udbryde: “Skal jeg have mit pas frem igen? Men det ligger jo nede i min rygsaek? Kan det nu vaere rigtigt?”
En kvinde der staar bag ham, traekker lidt paa skuldrene, sukker men smiler saa. “Hvad er der? Det er da irriterende.” Siger manden som forklaring til kvinden. Hun kigger og ligner mest af alt en der ikke har lyst til at tage diskussionen op, men siger saa: “Altsaa nu synes jeg du bliver hysterisk. Kan du ikke bare finde passet?” Manden begynder og faa en svag rosa kuloer. “Er jeg hysterisk? Ja, men saa maa jeg vel vaere hysterisk. Men altsaa, jeg synes bare det er utrolig kringlet! Det er virkelig kringlet det her!”

Jeg smiler for mig selv og bevaeger mig ind i restaurenten for at gaa loes i den indbydende morgenmadsbuffet. Som jeg sidder og gnasker paa en friskbagt croissant, slubrer sort kaffe og friskpresset appelsin juice kommer en af hotellets ansatte og beder om mit vaerelsesnummer. Hun kigger ned paa sin liste. Saa kigger hun op paa mig igen. Og ned paa sin liste. Og saa forsvinder hun ud af koekkenet. Okay, taenker jeg… Realistisk set, saa ligner jeg nok ikke en der burde bo her, og kigger ned paa mine halvbeskidte foedder og kommer i tanke om det bad jeg ikke tog igaar. Hun kommer tilbage, og meddeler at morgenmaden ikke er inklusiv, men faktisk koster 60 kr. Jeg loefter blikket og kigger paa hende. 60 kr? Velvidende om at jeg ikke kan undgaa at betale paa dette tidspunkt, nikker jeg langsomt og siger at det bliver ikke noget problem. Saa skal der ogsaa spises igennem. Hvis de kraever 60 kr for en ynkelig morgenmadsbuffet, saa skal jeg nok soerge for at der bliver indtaget for baade frokost og aftensmad. I hvert fald frokost. Ja saa kan de nok laere det.

Efter 4 croissanter, 3 kopper kaffe, 5 glas juice og et toemt frugtfad maa jeg opgive og traekke mig tilbage. Jeg skal aldrig have mad igen. Med en snigende mavepine slaeber jeg mig op af trapperne med tunge skyldige skridt, og jeg foeler mig egentlig ret latterlig. Okay, saa var det maaaske ogsaa kun 60 kr… Rollen som backpacker paa budget tager lidt tid at komme ud af.

Out of This World, Part II

Machu Picchu!

Vi naaede solporten

The last supper…

Saul, vores guide

Out Of This World, Part I

I de naeste par indlaeg spoler jeg tiden tilbage 1 maaned til da mig og Johan var paa en fire dages inka-trek. Her kommer billeder fra de foerste to dage, inden vi naaede den magiske inka by, Macchu Pichu.

Vores fantastiske trekking- gruppe. Fra venstre: Michael, David og Peter fra USA, Susan og Findley fra Skotland, Ariana fra Schweiz og Michelle fra Australien. Laengst til hoejre staar mig og Johan

Vilde orkideer

Mountain peak

 
The Sacred Valley set fra “Dead Woman’s Pass”, en stigning paa 1000 meter i hoejden der tog os nogle solide, uudholdelige timer at gaa!

Green Memories

Selvom jeg er ved at vaere godt integreret i det hektiske liv argentinerne i Buenos Aires lever er det rart at kunne vende tankerne mod det groenne oeko liv som nu udforskes af nye frivillige blot 2 timer her fra. Naar kaffen er lidt for staerk og broedet lidt for toert mindes jeg de tidlige, stille morgener uden trafik, stoej og os. Jeg mindes den evige blaa himmel og staerke sol, som ikke forsvinder bag taarnhoeje skyskrapere. Hver morgen sad vi med soevn i oejnene, efter 2 timers havearbejde og spiste Haris friskbagte boller fra stenovnen. Mig og Edel loeb tilbage over markerne med favnen fuld af hjemmelavet chokolademaelk fordi vi hoerte madklokken, og proevede at flygte fra myggene. Vi mistede os selv til lyden af mantraer i Hare Krishnas tempel, udfordrede vores kroppe gennem yoga, og tyggede os igennem utallige maenger af rucola og revet gulerod.  Alle dagene var saa ens og uproblematiske at tiden omkring os forsvandt. Og selvom dagene ikke var opdelt i andet end rutiner, og nye og gamle frivillige kom og gik, kunne dagen foer lige saa godt have vaeret dagen efter. Det er hyggeligt med de groenne minder og trygge tanker naar jeg flyder rundt i Buenos Aires som nogle gange er lidt for hektisk, lidt for livlig og lidt for stor til en person.

Doing the Colca

Colca Cañon, verdens naestdybeste cañon

Naturlige pools i Oasis

Condor!

Vores guide Pepe

Billeder fra en 3 dages trek til Colca Cañon i Arequipa, Peru

Tagterassen paa vores hostel i Arequipa

Downhill mountainbiking fra 5000 meters hoejde!

Peruvian cooking experience…

…Cooking-skills

Billeder fra vores uge i Arequipa